Da flæskesygen ramte Stue 105
Posted by AoOs | Filed under Hverdagshistorier
I torsdags ville min stue og jeg ud og spise, vi havde fået nok af cafeteriemaden. Vi havde ugen forinden besøgt et værtshus, i Nørre Uttrup (lillebitteminiforstad til Nørresundby-Aalborg), ved navn Kridthuset.
Kridthuset er et fantastisk sted. Jukeboksen indeholder alle danske slagere og flere John Mogensen albums end samlet noget andet sted på denne jord – og vi elskede det. Kridthuset er ejet og bestyret af en fantastisk lille asiatisk dame der hedder Pi Dung. Pi Dung bliver smukkere smukkere for hver gang man ser hende og for hver genstand, og hvis man taler pænt til hende så kommer hun med gratis shots og holder længere åbent. Fantastisk fruentrimmer, hende Pi Dung.
Da vi sidste havde været dernede havde vi spottet på en seddel at hver “sidste torsdag i måneden” kunne man komme og spise stegt flæsk og persillesovs.
For satan hvor jeg elsker stegt flæsk og persillesovs – engang i mellem.
Vi ringede og bestilte bord samme dag og om aftenen mødte vi op, 8 mand. Selvom serveringen til tider var lidt rodet og sløv, så var det alt i alt en hyggelig aften, der var jo trods alt stegt flæsk på bordet. Jeg har aldrig tænkt over hvor værdsat stegt flæsk og persillesovs er hos det danske folk, men det kom i dén grad til udtryk ved bordet. Jeg var omringet af post-teenageknægte der med kniven i den ene hånd skovlede persillesovs ind i skallen på dem selv, i en sådan kvantitet at man skulle tro vi havde bestilt suppe, og med den anden holdt deres gaffel som læssede stegt (og paneret) flæsk ind, i en mængde hvor europaller ville komme til kort.
Da vi nåede til vores 4.-5. tallerken af herlighederne begyndte folk at stå af, det var simpelthen mere flæsk end de kunne klare, tilbage var kun jeg og Formanden (Menig Højbjerg, stueformand på Stue 105). Formanden er et af de muskelbundter der spiser omkring 2 kg mad hvert måltid – men jeg kunne ikke lade ham spise mere end mig – let the games begin..
Snakken går højt og jeg spiser glad og lykkeligt persillesovs og flæsk, ingen problemer. Suk og støn begynder at melde sig fra Formanden omkring 6. tallerken, men jeg havde det fint. Jeg begyndte at overveje om det mon var en Københavner ting, og alle de jyder måske ikke var udstyrede til den slags baggårdsbodegamad?
“Hvordan fanden kan du spise så meget? Du er jo fandenme tynd som en pind, hvor bliver det af?!” begynder Formanden at brokke sig. Jeg fik grinern på og hev og i trøjen “Kan du se dem her? Det er ikke mavemuskler.. Det er stegt flæsk der isolerer hele indersiden af kroppen på mig.. Jeg er bygget til at spise det her..!” Højt humør og humor har aldrig skadet nogen…
“Formand, hvis det her var et maraton, så løb jeg baglæns nu..!” Jeg tog den største kartoffel fra fadet og hapsede den.. 
Og fortsatte herefter med at spise flæsk..
Nogle af min storebrors venner har en lille klub hvor de spiser stegt flæsk een gang om ugen, og de har fortalt at hvis man spiser for meget så kan man blive ramt af flæskesyge. Saltindholdet er så vildt højt i stegt flæsk at spiser man meget af det, og ikke drikker nok vand, så kan man opleve tømmermændslignende tendenser.
Dét var hvad vi oplevede..
Næste morgen var det knap så fedt at være “The Champion of Stegt Flæsk” for er du sunshine hvor havde jeg det skidt.. De andre kunne også mærke der var noget galt, men de var heldigvis ikke så slemt ramt som undertegnede..
Flæskesygen havde fået det bedste af mig.. Og der går nok en rum tid før jeg spiser stegt flæsk og persillesovs igen.
Relaterede Indlæg:
Tags: Flæsk, Flæskesyge, kridthuset, Mænd, nørre, stegt, stue, uttrup
