Blog Rerun – Drinks og franske
Posted by AoOs | Filed under Hverdagshistorier
Har fundet nogle historier fra min gamle blog, som blev slettet, og har valgt at genposte dem.
___
Sidste fredag.. Altså, sidste sidste fredag. Fredag d. 8 – Firmafest & Good times
Som runner i firmaet Substanz, stod jeg for at købe pynt, duge, lys, whatever, whatever x2 OG sprut etc. Lovely.
Sygt lang historie kort fortalt.
Vi starter ud med at gå her fra kontoret, ved en 17-tiden, ned til Nyhavn, hvor vi blev hentet i 2 både der sejlede os ud på Halvandet. Vildt nok sted btw. Dér blev der stillet en milliard champagneflasker på bordene og så blev der drukket i sommervarmen. Ved en 21-tiden blev vi sejlet tilbage til Nyhavn, hvorfra vi så gik tilbage til bygningen, og op på 5. sal, hvor vi har et stort køkken som fungerer som etablissementets kantine. Her havde jeg sammen med nogle kollegaer pyntet op og der stod en kok og lavede mad til os.
Efterhånden blev folk jævnt visne og jeg sad ved et bordhjørne hvor jeg måtte sidde lidt ude fra bordet, for at mine knæ ikke skulle støde sammen med de to gutter der sad på hver af mine sider. Men ærligt talt blev jeg først rigtig opmærksom på hvor stive nogle folk var, da min sidemand til højre for mig begynder at læne sig ind over mig og tage mig på låret, for at kompensere for hans egen manglende balance. Jeg tror han var under den overbevisning at mit lår, var hans eget.
Så snart deserten var overstået sprang jeg op fra min plads og hentede sprutten og to baljer isterninger frem fra køleskabe og frysere, og med kaldet “ALEX LAVER SPECIAL DRINKS!“, fik jeg mere opmærksomhed end jeg havde regnet med. Hvad der var ment som en sjov bemærkning blev taget alvorligt og folk stillede sig i kø..! Nå, så måtte jeg tage Shakespeare-hatten/digter-kysen på og vise mig som den McGyver jeg nu engang er.
Hver person fik jeg til at vende sig om imens jeg blandede drinken, under forklaringen af det var en familieopskrift, efterfulgt af “hvad er din yndlingsfarve?” for jeg lå inde med en masse plastikrørepinde (I kender dem, de neonfarvede plastikstænger med ananas eller hvad satan det skal forestille, i toppen) og alt afhængigt af hvad deres favoritfarve var, fik de dén farve i deres drinks.
Efter jeg havde serviceret dem alle, og jeg selv havde indtaget en masse under produktionen, så jeg dem samle sig rundt omkring i rummet, i små grupper. “Orv, må jeg smage din..? —- Mmmm! den smager GODT!! —- ALEX! KAN DU IKKE BLANDE MIG DEN SAMME SOM DU HAR BLANDET TIL HENDE?!“. Jeg var i chok.. For drinken de alle sammen havde fået var den sammme. Sprite+Vodka+2-kvarte-limes-kvast-ned-i-drinken-for-at-give-det-en-frisk-og-kamuflerende-smag. “Jo, helt sikkert, bare kom over når du er færdig med den du har nu!” svarede jeg.. Hvorfor ødelægge illusionen?
Men skyggerne var blevet så lange som de kunne, det var blevet nat. Og jeg skulle op klokken 08 næste dag, for at køre min mor op i Sverige, hvor vi skulle samle min far op, og så videre til vores sommerhus. Jeg havde lovet migselv i hvert fald at være hjemme ved en 3-tiden.
Klokken ramte 01 og mine venner Storm og Jester havde ringet for at høre om jeg ikke sluttede mig til dem på Moose, som ikke ligger langt fra hvor jeg var.
“Adios, mi amigos! Jeg må hjemaf!” skreg jeg udover folkeskaren, og blev til min glæde mødt af “aaaarhj!! Du skal ikke gå nu, vi skal jo have DRINKS!!”
Men jeg blev nødt til det. Det blev til et, dog meget kort men, utroligt tårevædet farvel, og jeg daskede videre på en bar.
Da jeg mødte Storm og Jester på Moose havde de to kammerater med som jeg ikke kendte. Og hvad har det med noget at gøre? Absolut ingenting, det er for at give jer illusionen om at jeg kan huske en daddel af hvad der skete. Men i sandheden var jeg så æskevissen at I tror det er løgn. Jeg modtog et opkald fra min ven Rune dagen efter der forklarede at jeg aften forinden havde fået øje på ham på afstand, inde på Wall Street, og somehow været under den forestilling at Rune ikke havde fået øje på mig (selvom vi apparently havde haft øjenkontakt, mener Rune). Laaaangsomt, havde jeg så sneget mig igennem baren. Helt op af vægge, kravlet på gulvet, rullefald igennem båse etc etc for til sidst at “angribe” Rune (som havde set mig, men bare ignoreret mig fordi jeg teede mig underligt) bagfra, aka. springe op som trold af en æske, slikke manden i hele skalden for til sidst at vende 180 grader, smide en hånd i vejret og råbe “Ses Rune, pissehyggeligt at se dig igen..!” og så gå stolt ud af døren. Det var “vores” en eneste ordveksling den aften.
Jesus….
Det næste kunne jeg dog selv huske, på vej hjem fra A-Bar (Storm, Jester & Co. havde trukket mig med, tror jeg..) måtte jeg bare have en fransk hotdog. En fransk er nogle gange bare et must, og så SKAL man bare have en. Og dét var en af de stunder. Med min franske (med fransk dressing) i hånden begyndte jeg turen hjem til mine forældre (jeg kunne jo lige så godt sove dér, så jeg undgik at skulle tage en taxi morgenen efter). Men jeg havde kun lige nået at nappe en enkel bid, og gået et par skridt før jeg så et ansigt jeg kendte. Det var en veninde. En af den gode slags 
Vi hilste lige og der gik 2 sekunder før vi kyssede, yes sir, jataksadeha! Det er sgu sådan en aften skal ende. “Puha, hvor du smager!!” stod hun med sit pæne lyse hår og rynkede på næsen. “Ja for satan, det er sgu da ikke for sjov jeg står her med den franske!!” Hvad fanden tror hun selv ? Nå, men for god ordens skyld, smed jeg den ud, man er vel en gentleman.
Hun bor på Vesterbro, jeg bor på Vesterbro, og som alle drenge ved at når der er filet i farvandet, så kan man godt føje damerne lidt. Så vi fulgtes hjemaf, mon ikke der ville ryge lidt af til AoOs-himself? 
På Vesterbros Torv skiltes vores veje, jeg foreslog et knald (selvom jeg inderst inde vidste det var en bad deal, fordi jeg jo trods alt var så top blæst) hun foreslog at hun tog hjem og sov hos sig selv. Jeg foreslog et kompromis: Vi begge sov hos mig (næppe et kompromis, men jeg følte mig som den niceste strateg i øjeblikket, og var overbevist om at det var århundredets handel). Hun fortalte at hun skulle op klokken 09 for at gå til bryllupper eller hvad ved jeg, jeg svarede: Baby please, PSCHH! Jeg skal op klokken OTTE!! HA!
Hun var ikke imponeret.
Vi skiltes og lovede hinanden at vi snart måtte finde sammen en dag eller to.
På vejen hjem derfra (der er omtrent 300 meter) blev jeg bedrøvet. RIGTIG bedrøvet. Vi snakker på nippet til at græde. Hvorfor? Fordi jeg havde smidt min franske ud, og for hvad? Kys?! Pscchhh!! Det er sgu ikke dét værd. Jeg snakkede dagen efter med Rune, og vi diskuterede det et godt stykke tid.
Vi stillede det sådan her op:
Hvis man har een fransk i hånden, så smider man den ikke bare ud for kys. Hvis der er udsigt til et knald, så kan man godt, for et knald er mere værd end en fransk. MEN, hvad så hvis man har 2 franske, og der er udsigt til et knald? Der er værdierne lige igen, det er ikke dét værd at smide 2 franske ud for et knald. Eller er det? Og hvad hvis det ikke er 2 franske, men een fransk og een Carl Stecker i lædervest? Ja, mulighederne er mange. Men det er et paradoks der nok vil eksistere i lang tid før nogen kan komme med et endegyldigt svar, vi har dog et som man kan bruge til nøds: Spis dem begge, og knald så bagefter..
Relaterede Indlæg:
Tags: Drinks, Druk, Fransk, Hotdog, Sjovt
er begyndt at photoshoppe igen!