Sovjetunionens Dommedagsmaskine – Død Hånd
Posted by AoOs | Filed under Vidste Du..
Da den kolde krig raserede var der een ting der holdt stormagterne i skak og balance. Gensidig sikret udrydelse. Hvis USA sendte atombomber mod USSR, ville USSR, inden de blev ramt, sende raketter mod USA og så dør begge parter.
En journalist fra magasinet Wired har fået sig en snak med en tidligere højtstående russisk oberst om USSRs hemmelige våben – der i dag stadigvæk er aktivt.
Død Hånd, eller Perimetr som det teknisk blev kaldt, kan ved hjælpe af seismiske sensorer, lufttryksmålere og tekniske forbindelser reagere hvis Rusland bliver ramt af atombomber. Er de rigtige betingelser gældende kan enhver, der er til stede i den underjordiske bunker ved systemet, aktivere det gengældende angreb. Så selv om moder Rusland er død, kan hendes hånd stadigvæk straffe angriberen betydeligt.
Det blev aktuelt da Reagan annoncerede USAs missilskjold i 1981. Pludseligt kom Rusland i den situation at de måske ikke kunne gengælde et eventuelt angreb hvis det skulle være nødvendigt. Dét slog hele magtbalancen og trusselsbilledet ud af kurs.
Dog, som artiklen så godt har inkluderet, er en dommedagsmaskines effekt ikke ordentlig hvis ingen ved den eksisterer – og det virker tilsyneladende som om ingen amerikanere vidste noget om den. Men hvis den ikke skulle skræmme hvad skulle den så?
Det korte svar: den skulle afslappe Ruslands rystende aftrækkerlyst. Hvis russerne var sikre på gengæld, var det ikke nødvendigt at reagere omgående på ethvert tegn om at amerikanerne angreb (flyvende gæs på radaren, et forkert indtryk af en amerikansk militærøvelse).
Det hele er meget bedre forklaret og godt sat op i Wired.coms egen artikel. Det er hammergod læsning som er rigtig spændende.
God fornøjelse.
