Piger har ingen projekter?

Sad og talte med min ven og kollega Anders i går. Vi talte om kærester, ekskærester, venner og veninder. Vi snakkede om alt imellem himmel og jord, men det jeg fandt mest interessant i hele samtalen var den følgende konklusion vi fandt frem til.

I løbet af vores talen frem og tilbage fokuserede vi mere og mere på hvor irriterende det kan være at have en kæreste der ikke har noget at give sig til. Man kan ikke slappe af i sit eget hjem hvis hun er der, for man føler man skal underholde hende – hun er jo trods alt en gæst, uanset hvor mange gange hun har været der. Hvis man ser hun keder sig, så følte både Anders og jeg at vi havde en pligt til at underholde hende eller holde hende beskæftiget, på én eller anden vis.

Og det er så HER åbenbaringen kom: Piger har ingen projekter. Det er dérfor de altid nemt kan komme til at kede sig, hvis man ikke lige kan hjælpe dem lidt på vej..

For eksempel så har Anders i øjeblikket en film han er igang med at lave. Den blev optaget over de sidste 2 uger, og de næste par måneder kommer til at gå med at få den klippet og rettet til. Når filmen er helt færdig regner han med at bygge en bil, som tager et par år. Og den slags bruger man jo vildt meget tid på – på selve bilen og ved at læse om ændringerne og opbygningen man skal foretage.

Jeg selv har min blog, Comashop.dk og MetaRiddle.com som jeg altid går og pønser på hvad der skal ske med. Brainstormer nye tiltag, skriver indlæg eller designer. Og ikke mindst, overvejer at oprette nye sider.

Og ved siden af dét kan jeg lide at opdage og pille ved nyt software på min pc eller min NDS. Plus at jeg pønser på nogle lidt større ting fx. at starte min egen religion og jeg sparer op til at købe min egen ø :D og meget meget meget mere. Har altid et eller andet jeg kan gøre eller kan tænke over.

Vi snakkede om vores forestillinger om hvad de dog lavede når de var alene og det vi kom frem til var utroligt trivielt og helt banalt. De chiller på nettet, ser tv, snakker med veninder osv. osv. alle ting som underholder dem og får aften til at gå på bedste vis. Endda kom vi begge i tanke om veninder vi ved der syer tøj. Men vi har et indtryk af at de måske syer en nederdel engang i mellem, men ikke en hel kollektion.

Selvfølgelig stener drenge og fyre også, dér er vi ikke så forskellige. Men det virker til at de fleste drenge altid går og grubler over et projekt som de har kørende i privaten – ikke altid arbejdsrelateret.

Selvfølgelig er der afvigere fra begge køn.

Piger er meget socialt orienteret og jeg ved at den kvindelige hjerne stimuleres kraftigt ved samtale. Hvor mænd nok er mere … Projektorienterede ? :D

Giver det mening?

Tags: , , , , , ,