Det Er Jo Ikke Som Om Jeg Har Slået Nogen Ihjel..
Posted by AoOs | Filed under Hverdagshistorier
Det er længe siden jeg har skrevet om en bytur eller noget jeg har oplevet. Jeg har paradoksalt nok (i forhold til min ellers svinske karakter) følt mig lidt begrænset af at min blog er blevet så udbredt. Godt nok kan jeg være en kold satan, men er sjældent bevist ude på at såre eller støde nogen (medmindre jeg virkelig virkelig ikke kan lide dem
).
Anyhow! Der skete noget i sidste uge som jeg har lidt grinern over.
Der havde været gammel elevfest på mit gymnasium (som btw var skide hyggeligt) og jeg var taget på Emma med nogle venner og veninder. Derinde får jeg så en god omgang drinks så humøret røg helt til tops. Jeg kan umiddelbart ikke huske uendeligt meget derinde fra, men kan huske at jeg var totalt konge på dansegulvet, hahah
.
På Emma kommer en god veninde ind og fester med os, Nathalie. Nathalie har en veninde med som vi hilser pænt på. Jeg kan ikke huske sååå meget af hende, men kan huske at mit første indtryk var at hun ikke ligefrem var det hotteste jeg havde set og at hun havde nogle sølv-agtige Aladdin/MC Hammer bukser på. Ikke noget jeg sætter særligt meget pris på. Vi drikker lidt, men ender med at gå fra Emma.
Udenfor, brøler jeg straks det næste koordinat for vores nat ud. “Jeg har heeeerre meget lyst til en burger..” afsted imod McDonald’s. På vej op af Strøget kommer madd og jeg til at gå fra de to tøser, og vi ender på Mc’en. Der napper vi burgere ved disken og sætter os for lige at hvile stængerne lidt.
Men ! DRAMA DRAMA ! Min Quarterpounder var fucked (der var noget galt med bøffen, bollen, et eller andet), men til gengæld fik jeg 4 cheeseburgere da jeg brokkede mig – OPTUR!
Lang mellemhistorie kort – en af McD ekspedienterne kom op og lagde an på madd og jeg, men hun lignede pis (lad mig bare sige Ms. Asian Scarface of the Year!) så vi daffede.
Mødtes med Nathe og hendes kollega udenfor og fortsatte imod Dunkelbar. Jeg går og snakker med veninden og tænker efterhånden i min fuldskab – hmm, måske slet ikke så slemt. madd går og snakker med nathe.
Jeg og veninden går først ind på Dunkelbar og jeg synes ikke jeg kan se at madd og Nathe følger trop. Jeg blæser det et stykke og snakker videre med veninden. Det viste sig hurtigt at det ikke bare var normale bukser med et silvery shine, det var spenderbusker! Fordi pludseligt har kosten nået at købe to øl til os, inden jeg overhovedet har registreret hun har vendt sig om imens jeg snakkede med hende. Jeg napper mig en tår og så rammer hun mig med en lige i højre, som samtalen overhovedet ikke lagde op til. Samtalen stod faktisk stille på givne tidspunkt. Helt stille. Emnet var overstået og et nyt skulle til at begynde.
Hun siger: Jeg har en kæreste.
Jeg svarer: Hvem fanden snakker om kærester?
Og sådan går snakken frem og tilbage for en kort stund. Men hendes konstatering var bestemt ikke uden konsekvenser. Et lys ramte mig, eller.. Gik igennem mig. Et klarhedens lys, nu stod alt krystalklart. Hun var ikke særligt køn, hun havde charme som en emhætte og en tøjstil som et medlem fra Cut’n Move. Det var Guds tegn til at jeg skulle til at komme ud af vagten. Men hvor HELVEDE bliver madd og Nathe af?! De står sikkert et sted og snaver, tænker jeg i min ekstreme fuldskab.
Jeg går lige udenfor og laver et opkald
siger jeg imens jeg smutter fra hende og ud af baren. Jeg har trukket min telefon og den står og ringer til madd. Han tager den ikke. Fuck mig, mayn! Han er sikkert stukket hjem for at knalde, den satan!
Jeg må væk. Nu. *slukker min mobiltelefon*
Og så jeg spurtede. Jeg spurtede alt hvad remmer og tøj kunne holde. Bare væk derfra, med kursen imod hjemmeadressen. Kan huske jeg blev nødt til at stoppe 3-4 gange fordi ellers ville jeg komme til at brække mig og jeg fik hele tiden sidestik.
Om morgenen vågner jeg op og det første jeg tænker er bare: hvordan fanden kom jeg hjem? Og så fik jeg grinern på, den løbetur stod klart i mit hoved, selvom resten af byturen var svær at huske.
Jeg tændte for mobiltelefonen og SMSerne og talebeskederne vælter ind, det er ikke gået ubemærket hen at jeg er smuttet.
Jeg har senere fået afvide at madd og Nathe kom med ind på Dunkelbar, lige bag os andre, og bare var gået direkte ud på dansegulvet. 2 minutter efter jeg var daffet havde de gjort veninden selskab – madd drak min tilbagestående friske øl.
Nathe skulle have været lettere hidsig, men samtidigt meget imponeret over mit stunt.
Men jaja, så slemt var det vel heller ikke. Det er jo ikke som om jeg har slået nogen ihjel…
Tags: Druk
Malene – roden til masser af kreativitet
Posted by AoOs | Filed under Mening, Random Internet Stuff
Sys Bjerre har været oppe og hitte med hendes sang Malene.
Her er hendes musikvideo til sangen.
Jeg kan ikke få nok af den sang lige pt. Det er en rar dansk sang, sød stemme og hyggelig tekst. Bortset (!) fra at hun absolut skal fucke hans ting op.. Fint hun synger om at hun synes han var for nice -> er en røv, hun ved at han storhumper Malene osv osv.
Men omkvædet hvor hun brænder en stor del af hans lejlighed, sælger hans øse, hans tøj er smidt ud og hans xbox er druknet.. Hvor dumt er det ikke! Jeg kan blive SÅ sur.. OG FUCK NU DEN KAT!
“Er vi så enige om at det var sidste gang du fuckede med mig?” (eller hvad hun nu synger).. WHAT?! Hvad sker der for at hun truer ham? Fed kæreste! Sgu da klart han knalder udenom, Sys er jo åbenbart stjernepsykopat som kan lide at ødelægge andre folks ting. MAN SMØRER KRAFTEDME IKKE REMOULADE PÅ EN MANDS FLADSKÆRM!!
Nå.. Men ser vi bort fra hendes usle måde at håndtere en større krise d’amour på, så er der andet jeg faktisk vil skrive om.
En forstadstroubadur der hedder Mattias Lysgaard og en krebinet der kalder sig MikalaK har skrevet sange, baseret på Malene, der vender situationen 180°.
Mattias synger fra fyrens synspunkt:
Lame ass loser… Han har VHS-bånd… - Ghost-Dog på Sveden.dk
Og MikalaK synger fra Malenes:
Inde på deres videoers YouTube sider kan I se teksterne til deres sange og at Mattias har fået en besked fra Sys Bjerre.
Tags: Druk, Fladskærm, malene, mattias lysgaard, mikalak, mikalalalak, Musik, remoulade, Sveden.dk, sys bjerre, youtube
Frisk fyr søger drukpartner – DKBN
Posted by AoOs | Filed under DKBN, Mening
Jeg bliver altid så glad når det danske folk er friske og venlige overfor hinanden. Når man ikke skuer hunden på hårene og rækker en hånd ud til hvem som helst der har lyst til at tage den.
Den fine 100%Psy her, inviterer ud på spas og løjer, hvis du altså er frisk og ikke føler dig truet af at manden på billedet står og truer med tæsk. Han ser da meget rar ud, right ?
Hvilken frisk og normal person ville ikke sige “orv?! Ja tak!” og straks smide manden en besked, for han ligner da overhovedet ikke en perverteret psykopat der bare er klar med knytnæveslag, amagerkys og en håndfuld rohypnol.
..Pay no attention to the diller..
Tags: Diller, DKBN, Druk, Frisk, psykopat
Roskilde Festival 08′
Posted by AoOs | Filed under Hverdagshistorier
Coming live – directly from Roskilde Festivalen 2008 – it’s your host, the magnificent AoOs!!
*and the crowd goes wiiiild*
Roskilde i år er for vildt – vejret er superb, øllene er kolde, der bliver flashet noget patværk og alle er i det klassiske RF-gode-humør.
Men det som sutter max tingeling ved det gode vejr er den ulidelige varme der er i ens telt i løbet af dagen.
Hver dag – indtil i dag – er jeg blevet vækket svedende, gispende, kæmpende og chokeret brat hver morgen – varmen og luftfugtigheden i teltet er uudholdelig. I morges nægtede jeg at lade min søvn blive forstyrret klokken 08:30 (vågner omkring samme tid hver dag) – jeg smed mit gennemsvedte korpus hen imod indgangen af teltet og bandt indgangslapperne op, så jeg nu lå halvnøgen ud til et 1,5 x 1 m hul ud til Roskilde Festivalens frihed. Lidt hjalp det, klokken 11 blev jeg nødt til at rejse mit forbrændte svedige korpus for at få frisk luft – den visse død stod mig nær.
Nu sidder jeg i pressecenteret på festivalen og skriver, søger, læser og tjekker Facebook – jeg kan ikke leve som hulemand i hel uge uden internet, hvis jeg alligevel har adgang til det.
I år havde jeg ingen intentioner om at se så meget som een eneste koncert – druk og hor var målet. Men som altid så lokker de friske drenge og piger fra lejren, så jeg falder i musikgryden i ny og næ. Indtil videre har jeg set en smule Radiohead (de fik godt og grundigt understreget hvorfor jeg ikke kunne huske noget af deres musik – magen til jammerrock har jeg aldrig hørt – piv piv piv – det er hårdt at være menneske — Tag jer fucking sammen, voksne mennesker) derefter danset godt og grundigt til Lady Saw (jamaikansk dancehalldronning som bare er for vild! Kendte hende ikke før, men nu glemmer jeg hende ikke foreløbigt. Tjek hendes musik ud, der er vildt gang i den) og så i går gik jeg (åbenbart) glip af Fedde Le Grand og The Streets i går aftes.
Jeg ville gerne nævne en masse navne om hvad jeg evt. skal se i aften eller i morgen aften – men jeg fatter nada lige nu. Sidder og falder hen foran en af de her mange pressecomputere.
Men hvis du ikke i forvejen er på Roskilde eller har været det. Så kom igang, kom næste år eller næste år igen – det _skal_ opleves. Tøser i små bikinier, folk der er super glade, alle de skøre påfund og engang overbevisning om at menneskeheden ikke endnu er kommet dertil hvor vi er løbet tør for nysgerrighed og inutivitet.
Så sent som forleden aften var der fx. Strip-shipning ude ved G-tårnet (vagttårn ved campingområde G). Så var der spontant opstået et kæmpe crowd omkring 2 personer der stod og shippede et shippetov. Tilfældige frivilige kunne så hoppe ind i legen, og imens de shippede – strippe. Konceptet var genialt og der var nok underholdning – for man skal være et romænsk slangemenneske, som nedstammer fra 14 generationer af cirkus og gøgl, for at kunne shippe og få sine bukser af uden at falde eller stoppe tovet – i første forsøg.
Dagen efter klokken 20 var der speed-dating foran en lejr. En masse drenge og piger mødte op og snakkede med hinanden på skift af 3 minutter – super grinern.
Roskilde rykker når det kommer til spase påfund og næstekærlighed – men redskaberne til den personlige hygiejne kunne være bedre – but hey, hvad havde man forestillet sig når de skal servicere 70.000 mennesker..
Tags: Druk, Festival, Hor, lady, Musik, roskilde, saw, streets, tv
Blog Rerun – Drinks og franske
Posted by AoOs | Filed under Hverdagshistorier
Har fundet nogle historier fra min gamle blog, som blev slettet, og har valgt at genposte dem.
___
Sidste fredag.. Altså, sidste sidste fredag. Fredag d. 8 – Firmafest & Good times
Som runner i firmaet Substanz, stod jeg for at købe pynt, duge, lys, whatever, whatever x2 OG sprut etc. Lovely.
Sygt lang historie kort fortalt.
Vi starter ud med at gå her fra kontoret, ved en 17-tiden, ned til Nyhavn, hvor vi blev hentet i 2 både der sejlede os ud på Halvandet. Vildt nok sted btw. Dér blev der stillet en milliard champagneflasker på bordene og så blev der drukket i sommervarmen. Ved en 21-tiden blev vi sejlet tilbage til Nyhavn, hvorfra vi så gik tilbage til bygningen, og op på 5. sal, hvor vi har et stort køkken som fungerer som etablissementets kantine. Her havde jeg sammen med nogle kollegaer pyntet op og der stod en kok og lavede mad til os.
Efterhånden blev folk jævnt visne og jeg sad ved et bordhjørne hvor jeg måtte sidde lidt ude fra bordet, for at mine knæ ikke skulle støde sammen med de to gutter der sad på hver af mine sider. Men ærligt talt blev jeg først rigtig opmærksom på hvor stive nogle folk var, da min sidemand til højre for mig begynder at læne sig ind over mig og tage mig på låret, for at kompensere for hans egen manglende balance. Jeg tror han var under den overbevisning at mit lår, var hans eget.
Så snart deserten var overstået sprang jeg op fra min plads og hentede sprutten og to baljer isterninger frem fra køleskabe og frysere, og med kaldet “ALEX LAVER SPECIAL DRINKS!“, fik jeg mere opmærksomhed end jeg havde regnet med. Hvad der var ment som en sjov bemærkning blev taget alvorligt og folk stillede sig i kø..! Nå, så måtte jeg tage Shakespeare-hatten/digter-kysen på og vise mig som den McGyver jeg nu engang er.
Hver person fik jeg til at vende sig om imens jeg blandede drinken, under forklaringen af det var en familieopskrift, efterfulgt af “hvad er din yndlingsfarve?” for jeg lå inde med en masse plastikrørepinde (I kender dem, de neonfarvede plastikstænger med ananas eller hvad satan det skal forestille, i toppen) og alt afhængigt af hvad deres favoritfarve var, fik de dén farve i deres drinks.
Efter jeg havde serviceret dem alle, og jeg selv havde indtaget en masse under produktionen, så jeg dem samle sig rundt omkring i rummet, i små grupper. “Orv, må jeg smage din..? —- Mmmm! den smager GODT!! —- ALEX! KAN DU IKKE BLANDE MIG DEN SAMME SOM DU HAR BLANDET TIL HENDE?!“. Jeg var i chok.. For drinken de alle sammen havde fået var den sammme. Sprite+Vodka+2-kvarte-limes-kvast-ned-i-drinken-for-at-give-det-en-frisk-og-kamuflerende-smag. “Jo, helt sikkert, bare kom over når du er færdig med den du har nu!” svarede jeg.. Hvorfor ødelægge illusionen?
Men skyggerne var blevet så lange som de kunne, det var blevet nat. Og jeg skulle op klokken 08 næste dag, for at køre min mor op i Sverige, hvor vi skulle samle min far op, og så videre til vores sommerhus. Jeg havde lovet migselv i hvert fald at være hjemme ved en 3-tiden.
Klokken ramte 01 og mine venner Storm og Jester havde ringet for at høre om jeg ikke sluttede mig til dem på Moose, som ikke ligger langt fra hvor jeg var.
“Adios, mi amigos! Jeg må hjemaf!” skreg jeg udover folkeskaren, og blev til min glæde mødt af “aaaarhj!! Du skal ikke gå nu, vi skal jo have DRINKS!!”
Men jeg blev nødt til det. Det blev til et, dog meget kort men, utroligt tårevædet farvel, og jeg daskede videre på en bar.
Da jeg mødte Storm og Jester på Moose havde de to kammerater med som jeg ikke kendte. Og hvad har det med noget at gøre? Absolut ingenting, det er for at give jer illusionen om at jeg kan huske en daddel af hvad der skete. Men i sandheden var jeg så æskevissen at I tror det er løgn. Jeg modtog et opkald fra min ven Rune dagen efter der forklarede at jeg aften forinden havde fået øje på ham på afstand, inde på Wall Street, og somehow været under den forestilling at Rune ikke havde fået øje på mig (selvom vi apparently havde haft øjenkontakt, mener Rune). Laaaangsomt, havde jeg så sneget mig igennem baren. Helt op af vægge, kravlet på gulvet, rullefald igennem båse etc etc for til sidst at “angribe” Rune (som havde set mig, men bare ignoreret mig fordi jeg teede mig underligt) bagfra, aka. springe op som trold af en æske, slikke manden i hele skalden for til sidst at vende 180 grader, smide en hånd i vejret og råbe “Ses Rune, pissehyggeligt at se dig igen..!” og så gå stolt ud af døren. Det var “vores” en eneste ordveksling den aften.
Jesus….
Det næste kunne jeg dog selv huske, på vej hjem fra A-Bar (Storm, Jester & Co. havde trukket mig med, tror jeg..) måtte jeg bare have en fransk hotdog. En fransk er nogle gange bare et must, og så SKAL man bare have en. Og dét var en af de stunder. Med min franske (med fransk dressing) i hånden begyndte jeg turen hjem til mine forældre (jeg kunne jo lige så godt sove dér, så jeg undgik at skulle tage en taxi morgenen efter). Men jeg havde kun lige nået at nappe en enkel bid, og gået et par skridt før jeg så et ansigt jeg kendte. Det var en veninde. En af den gode slags
Vi hilste lige og der gik 2 sekunder før vi kyssede, yes sir, jataksadeha! Det er sgu sådan en aften skal ende. “Puha, hvor du smager!!” stod hun med sit pæne lyse hår og rynkede på næsen. “Ja for satan, det er sgu da ikke for sjov jeg står her med den franske!!” Hvad fanden tror hun selv ? Nå, men for god ordens skyld, smed jeg den ud, man er vel en gentleman.
Hun bor på Vesterbro, jeg bor på Vesterbro, og som alle drenge ved at når der er filet i farvandet, så kan man godt føje damerne lidt. Så vi fulgtes hjemaf, mon ikke der ville ryge lidt af til AoOs-himself? ![]()
På Vesterbros Torv skiltes vores veje, jeg foreslog et knald (selvom jeg inderst inde vidste det var en bad deal, fordi jeg jo trods alt var så top blæst) hun foreslog at hun tog hjem og sov hos sig selv. Jeg foreslog et kompromis: Vi begge sov hos mig (næppe et kompromis, men jeg følte mig som den niceste strateg i øjeblikket, og var overbevist om at det var århundredets handel). Hun fortalte at hun skulle op klokken 09 for at gå til bryllupper eller hvad ved jeg, jeg svarede: Baby please, PSCHH! Jeg skal op klokken OTTE!! HA!
Hun var ikke imponeret.
Vi skiltes og lovede hinanden at vi snart måtte finde sammen en dag eller to.
På vejen hjem derfra (der er omtrent 300 meter) blev jeg bedrøvet. RIGTIG bedrøvet. Vi snakker på nippet til at græde. Hvorfor? Fordi jeg havde smidt min franske ud, og for hvad? Kys?! Pscchhh!! Det er sgu ikke dét værd. Jeg snakkede dagen efter med Rune, og vi diskuterede det et godt stykke tid.
Vi stillede det sådan her op:
Hvis man har een fransk i hånden, så smider man den ikke bare ud for kys. Hvis der er udsigt til et knald, så kan man godt, for et knald er mere værd end en fransk. MEN, hvad så hvis man har 2 franske, og der er udsigt til et knald? Der er værdierne lige igen, det er ikke dét værd at smide 2 franske ud for et knald. Eller er det? Og hvad hvis det ikke er 2 franske, men een fransk og een Carl Stecker i lædervest? Ja, mulighederne er mange. Men det er et paradoks der nok vil eksistere i lang tid før nogen kan komme med et endegyldigt svar, vi har dog et som man kan bruge til nøds: Spis dem begge, og knald så bagefter..
Tags: Drinks, Druk, Fransk, Hotdog, Sjovt
Blog Rerun – Turen gik til fucking Sverige
Posted by AoOs | Filed under Hverdagshistorier
Har fundet nogle historier fra min gamle blog, som blev slettet, og har valgt at genposte dem.
___
Så er jeg lige kommet hjem fra Sverige, med Jeppe og Madd. Vi tog derop med mange planer, men vejret skød de fleste i smadr.
Jeg har fået Jeppe ansat i samme firma som jeg selv arbejder i, så vi kørte sammen ud for at hente Madd på Holmen. Da vi lige har sat os ind i bilen vil Jeppe køre vinduet i hans side ned, men det sætter sig fast halvvejs. Hvad satan sker der også for dét ?
Vi tænker, fuck it, og kører. Vi samler Madd op som planlagt, og så er det ud mod Kastrup, og broen over sundet til Sverige. Efter indkøb af øl og mad til de næste par dage, sætter vi retningen mod Småland, Sverige.
I bilen begyndte vi at diskutere træk, og hvilken indflydelse på benzinøkonomien det har at have vinduer åbne, når man kører på motorvejen. Vi holder ind på en rasteplads i Sverige og jeg kigger på døren med det fucked up vindue. Jeg sætter knappen til ruden i spænd, og trækker op i det imens, i håb om at vi finder en fælles løsning, så jeg ikke bliver nødt til at gå amok og smadrer alt og alle omkring mig, og den forbliver intakt. *!KLONK!* Ruden gav et godt ryk, og jeg kunne mærke den var sprunget ud af sin holder. “AMEN, LORT!”.. Nå, den rude må jo forblive sådan, vi er jo ikke lede bydrenge for ingenting.. Afstig, afsted..
Fra København til mit sommerhus er der sådan cirkus en 2,5 ≤ 3 timer. Efter en halv times kørsel begynder det at dryppe med lidt regn. På med viskerne, men hvad er dét? den visker som skulle rydde regnen i min side er HOPPET AF?!, trækker ind til siden og sætter den ordenligt på. Hvorfor skulle det lige ske _nu_ ? Vi kører videre og der bliver visket på livet løs.. Pludselig ryger den af igen. Fuck noget spasserlort. Vi trækker ind igen, og sætter den på plads, “det her kan vi ikke blive ved med”.. Alt i alt ender det op med at jeg bliver nødt til at køre på landevejene med totalt osteruder (ruder hvor vand skyller intenst nedover) fordi mine viskere var buttfucked, OG MED ET ÅBENT VINDUE. Dog gjorde vores fart at regnen ikke kunne komme ind igennem sideruden, men den vilde luftstrøm gjorde det ikke videre behageligt at sidde i bilen, insane træk vi blev udsat for.
Vi når endelig frem og alle ting bliver båret indenfor etc etc. Vi sætter 2 viskestykker op i klemme på døren, så de dækker for det stykke som ruden ikke når, total MacGyverløsning. Længe leve MacGyver.
Jeppe og jeg havde på arbejde konstrueret en mappe fyldt med information om turen, Jeppe havde skrevet en forside om hvad weekenden i store træk ville indehold, og med referencer til 3 forskellige bilag. Bilagene bestod af reglerne til Ølbowling, reglerne til Kubb, reglerne til Kødske og en opskrift til nogle cookies jeg skulle lave
(jordens bedste american-sized chocolate chip cookies
).
Vejret gjorde at vi ikke kunne spille Ølbowling (og vi var kun 3, i stedet for 4) eller Kubb. Så..! Indenfor, efter middag gav vi os i kast med nogle hjemmelavede games jeg måtte trække ud af ærmet. Først spillede vi “hvem-er-jeg-jeg-er-nasty-med-en-seddel-i-hovedet”. Det gik super simpelt ud på at vi alle have en snor rundt om skallen og i panden, under snoren, var en seddel som en af de andre havde skrevet med et navn på en person fra vores gymnasium. Derefter skulle man så stille små spørgsmål som: Er jeg cool? Snakker jeg stadig med mig? Var jeg sproglig? etc etc.. Efter en god times tid eller to med den leg måtte vi simpelthen gå videre til Kødske. Og sikken gentlemansport! Jeg kender spillet fra nogle af min storebrorsvenner som er ophavsmændene bag sporten, og jeg måtte bare prøve den.
Som I nok kan læse ud fra reglerne, så er det super simpelt. Men ikke desto mindre var Jeppe så uheldig at trække det laveste kort 9 gange i træk!!! Og jeg trak kun billedkort, og ingen af os snød, det var ren og skær skæbnen at Jeppe skulle have røvhøvl. Magen til uheld har jeg ALDRIG nogensinde set. Men jeg er bare glad for at det ikke var mig.
Aftenen sluttede af med straffe for forskellige druklege, der lød på at man fx. skulle smide al klunset og løbe ud i natten og lave vejrmøller/rullefald eller lign. Christ..
Dagen efter var vejret heller ikke super duper, men vi overvandt rastløsheden igennem video games. Drengene spillede Pro Evolution Soccer på en PS2 og jeg sad lige ved siden af og nørdede Final Fantasy III på min Nintendo DS Lite. Snak lige om hygge! Jataksadeha!
Om aftenen grillede vi i pappas store Weber kuglegril, menuen stod på cheeseburgers. Efter den voldsomt nice middag (Tak til Madd, for god viden om grill) stod den på druk igen. Med os havde vi bragt een kasse øl, 2 flasker vodka, 1 flaske Barcardi Limon og nogle importøl. Jeg lavede Vodka-sprite drinks med masser af lime i, og shufflede nogle gange med en enkelt øl ind i mellem. Vi var løbet tør for games, så jeg måtte rage ned i godteposen for at finde noget nice. Og noget nice, jeg fandt. Kender I den drikkeleg hvor man slår i bordet, og sender tegn ? Anyhow, jeg forklarer den nok en anden dag, hvis I vil have det. Men den drukleg var en instant success og vi spillede det i lang tid skarpt efterfulgt af “DrunkenQuestions!”. DrunkenQuestions er en leg hvor man skal stille hinanden spørgsmål, men aldrig svare. Fx. Jeppe spørger (og kigger [meget vigtigt, ellers kan man ikke slå det fast hvis tur det efterfølgende er]) mig “Hvorfor er himlen blå?” og jeg spørger så ham eller Madd, afhængigt af lyst, et andet spørgsmål. På et tidspunkt løber man bare tør for spørgsmål, for man må ikke gentage hvad de andre har sagt. Og man må ikke svare: hvad med dig selv? Da det i teorien er en eksakt gentagelse af det foregående spørgsmål. Jo fuldere og fuldere man bliver jo nemmere går man i stå. Og bliver spørgsmålene personlige nok, så kan man ikke lade være med at svare.
Det lyder måske nemt, men prøv at spil det, og vend så tilbage til mig om hvordan det gik. Vi havde i hvert fald store problemer med det
Den aften blev den første store straf at Madd skulle løbe ud af huset splitterhamrende nøgen, ned til min gamle Vovlo der står 100 meter fra huset, slå den på køleren imens han råber “SÅ LUKKER DU RØVEN, DIN SVENSKE SO!!” men da han var kommet halvvejs kom han straks luntende tilbage fordi det simpelthen var for mørkt. Og som de der bor på landet ved, når det er nat ude i naturen. Så er det edderperkme nat, du kan ikke se en hånd for dig, og man ser gule øjne overalt. Så det endte med at Jeppe måtte løbe med, som backup, for at straffen kunne udleves.
Madd skulle så bestemme næste straf:Udenfor, nøgen, tag en ølbong. Ja, I know, nøgenhed var totalt temaet for hele weekenden, but hey.. Who cares, det var psykopat skægt..
Som det totale fjols jeg er, så taber jeg det næste spil, selvom Jeppe ellers var den største kandidat til posten, men jeg snublede på målstregen. Så jeg måtte tage straffen.
Jeg blev arrig og satte næste straf: Udenfor, nøgen, stå på eet ben, tag en ølbong. Vælter du, eller fucker ølbongen op, så tager du en ny, indtil det bliver gjort rigtigt.
Hey… Guess what? I lost..! AGAIN! Og ikke nok med det, så væltede jeg i entreen, på vej ud af døren, fordi jeg var stiv og det åbenbart var top svært at få min trøje af. Flot AoOs, virkelig flot.. Og jeg crashede endda også imens jeg tog ølbongen, fordi jeg fik super griner over hele situationen. AoOs, buttnaked, taking a beer bong, on one leg. Wtf… Men i andet forsøg gik det glat.
Dér måtte jeg sætte grænsen, næppe om jeg gad at tabe igen. Så jeg foreslog at vi spillede kødske. Gentlemansporten. Jeppe var frisk, for han havde noget at give igen for, for aften inden.
Det kunne han godt glemme, for han var den som, igen, var den som fik flest tæsk. Genial sport.
Dagen efter gik med at spille lidt video games, rydde op og køre hjem. Vi var hjemme ved en 22 tiden, og klokken 23 mødtes jeg og Jeppe igen. Vi skulle på arbejde. Klokken 03 smuttede vi hjem og sov, efter en herlig weekend.
I morges fik jeg så smidt bilen på værksted. Sidder i skrivende stund og krydser fingre (I know, super svært at skrive imens.. Don’t try this at home, kids..) for at regningen ikke bliver alt for stor.
Sankt Hans my ass… Eller.. faktisk Jeppes røv
hahahahaha