Dagens Wiki – Vikingerne
Posted by AoOs | Filed under Dagens Wiki
I dag handler det ikke “bare” om noget så stort som emnet: Vikinger. Jeg skriver nemlig om deres vidstrakte togter.
Mange ved at vi vikinger sparkede den ondeste røv i England hvor vi skabte Danelagen – et område vi fik i England til gengæld for at vi ikke voldtog og gav dem flere olferter.
Men er I klar over hvor langt ind i/over Rusland og hvor satans langt ned i middelhavet vi kom?
Deres motiver er ikke helt klare – de diskuteres og forskes stadigvæk – men en af de største teorier lyder at vikingeren havde nået toppen af landbruget omkring deres bosættelser. Det ville simpelthen kræver for meget tid og kræfter at optimere udbyttet af landbruget og hvis man på siden alligevel ved man er super nice til at sejle og slå ihjel, hvorfor så ikke bruge det til noget?
Dengang var der virkelig virkelig noget ved at være skandinav. Vi ændrede England, Island, Færøerne, Irland, Frankrig (Normandiet). Og i Grækenland har vi endda skæmmet nogle skulpturer mm. SÅDAN STIVE DANSKERE!
Apropos Normandiet, så er det en gængs misforståelse (ikke stor, men nævneværdig) at Normandiet = Nordmand [-iet]. Navnet kommer faktisk at normannerne, som de kaldte sig. Det var skandinaver der havde integreret sig i Frankrig og var blevet kristne. Norman betyder “mænd fra nord” og ikke kun nordmænd.
.. Gluk lige på det kort jeg har smidt ind og prøv at lade være med at blive begejstret.. Det er altså ikke nogle helt simple weekendture de er taget ud på.
Tags: England, middelhavet, Mænd, rusland, vikinger, Wiki
Dagens Wiki – Guy Fawkes & Krudtsammensværgelsen
Posted by DennisOersted | Filed under Dagens Wiki
Først og fremmest må jeg nok hellere lige introducere mig selv. Mit navn er Dennis Ørsted og jeg har lovet at hjælpe Alex lidt med “Dagens Wiki” indlæggene. Nu da det er af vejen kan vi hoppe til mit første indlæg om Guy Fawkes og Krudtsammensværgelsen.
Datoen er den 5. November 1605, Guy Fawkes og hans sammensvorne er temmelig pissed over et nyt dekret som forviser alle katolske præster fra London. Derfor har de besluttet sig for at sprænge hele den engelske kongefamilie og parlamentet til smithereens.
Derfor havde de lejet en kælder tæt på parlamentet og fået samlet en fornuftig mængde krudt, og med Guy’s fortid i militæret og erfaring med sprængstoffer var de rimeligt overbeviste om at deres plan ville lykkes. Historien lyder at få sekunder før Guy Fawkes skulle tænde lunten blev han arresteret og senere hængt, sammen med de fleste af hans medsammensvorne.
Hvert år på den 5. November fejres Guy Fawkes’ dag i England. Her afbrændes en figur af Guy og der affyres en masse fyrværkeri.
Et kendt engelsk børnerim som handler om Guy Fawkes lyder således:
“Remember, remember the Fifth of November, The Gunpowder Treason and Plot, I know of no reason Why Gunpowder Treason Should ever be forgot. Guy Fawkes, Guy Fawkes, t’was his intent To blow up King and Parli’ment. Three-score barrels of powder below To prove old England’s overthrow; By God’s providence he was catch’d With a dark lantern and burning match. Holloa boys, holloa boys, let the bells ring. Holloa boys, holloa boys, God save the King!“
Historien om Guy Fawkes er senere blevet genfortolket på film i “V for Vendetta“.
Tags: England, Guy Fawkes, V for Vendetta, Wiki