Dagens Wiki – Milgram-eksperimentet

Hensigten var at finde en forklaring på hvordan kollektivistiske styrer, som for eksempel Nazi-Tyskland under 2. verdenskrig kunne klare at få store dele af befolkningen til at godtage og at udføre grusomme handlinger imod andre mennesker uden at de ville nægte, eller gøre oprør. Kunne det tænkes at Adolf Eichmann og hans millioner medskyldige i holocaust bare fulgte ordre og var bundet af lydighed til en autoritet med egne regler?

Stanley Milgram var socialpsykolog ved Yale-Universitetet. Hans mest kendte eksperiment (bedst kendt som Milgram-eksperimentet) viste at et almindeligt menneskes lydighed overfor en autoritet er meget større end mennesket selv tror, i forhold til personens egen frie vilje og samvittighed. Eksperimentet blev gentaget i flere varianter med skiftende resultater, bl.a. faldt lydigheden markant hvis forsøgslederen ikke var tilstede eller hvis forsøgslederen ikke var en autoritetsfigur (begge omkring 20%).

Eksperimentet er såre simpelt. Der er 3 personer – en forsøgsleder, en “lærer” og en “elev”. Før forsøget startede blev der trukket lod om hvem der skulle være lærer, og hvem der skulle være elev. Lodtrækningen var imidlertid “fikset” således at forsøgspersonen altid blev lærer (det var to papirlapper som blev trukket, og på begge stod der lærer). Eleven var i virkeligheden en skuespiller. Forsøget blev ledet af en streng, “upåvirket” forsøgsleder iklædt tekniker-uniform. Læreren og eleven blev i det oprindelige forsøg anbragt i to forskellige rum med lydforbindelse imellem. Til eleven var der tilsyneladende fæstnet et sæt elektriske ledninger som læreren kunne kontrollere fra et panel. Læreren fik derefter udleveret en liste med to-stavelsesord som han skulle lære eleven. Efter at have læst en serie ord højt, skulle læreren læse første stavelse i ordet og eleven skulle fortsætte med den næste stavelse. Eleven fik fire alternative svar, og han skulle markere det korrekte svar ved at trykke på en knap der repræsenterede dette alternativ. Hvis eleven svarede forkert, skulle læreren tildele ham et elektrisk stød. I virkeligheden fik eleven ikke stød, men for at forsøgspersonen skulle tro at situationen var reel, fik han selv først et stød af laveste grad (45 volt) før forsøget begyndte. På panelet foran kunne læreren tilsyneladende ændre stødstyrken fra 45 til 450 volt. De øverste stødtrin var mærket “FARE – meget alvorlig stød!”. “Læreren” fik besked på at give stød med højere styrke for hvert forkert svar som eleven gav. “Læreren” kunne under hele forsøget høre elevens “lidelser” når stødet blev givet. Hvis “læreren” tøvede med at gives stød under eksperimentet, opfordrede forsøgslederen verbalt til at han fortsatte i følgende rækkefølge:

  1. Vær sød at fortsætte – (engelsk: “Please continue“).
  2. Eksperimentet kræver at du fortsætter- (engelsk: “The experiment requires that you continue“).
  3. Det er meget vigtigt at du fortsætter – (engelsk: “It is absolutely essential that you continue“).
  4. Du har intet valg, du skal fortsætte – (engelsk: “You have no other choice, you must go on“).

Hvis forsøgspersonen nægtede at fortsætte forsøget før eller efter de fire opfordringer, blev forsøget afbrudt. Ellers blev forsøget afbrudt efter tre “stød” på højeste styrke.

Milgram ønskede at undersøge hvordan eksistentielle forhold som orden, regler, normer, lydighed og pligtfølelse påvirker det enkelte menneskes valgfrihed, uafhængighed, samvittighed og eventuelt oprør mod en autoritet.

Før forsøget sluttede spurgte Milgram 14 af Yale-universitetets psykologi-professorer om hvad de forventede af eksperimentet. Samtlige mente at kun nogle få sadister (gennemsnitteligt 1,2%) ville være villige til at tildele maksimal strømstyrke.

Men forsøget viste at hele 65% (26 af 40) af forsøgspersonerne var villige til at adlyde opfordringen om højeste strømstyrke, på trods af at “eleven” åbenbart var stærkt lidende og bad om nåde, og at de vidste at de havde friheden til at afbryde. Ingen af forsøgspersonene afbrød forsøget før 300 volt. Ingen af forsøgspersonene insisterede på at undersøge eller snakke med “offeret” efter forsøget. Milgram lavede dokumentarfilmen Obedience der viste eksperimentet og dets resultater.


Videomateriale fra et af de originale forsøg.

Et kopiforsøg – lavet af Derren Brown i 2006.

Tags: , , , , ,

Dagens Wiki – Esperanto

Esperanto blev opfundet af Ludwig Lazarus Zamenhof, i 1887, og er det mest udbredte plansprog der eksisterer. Et plansprog er et sprog der er bevidst udtænkt og konstrueret i modsætning til naturlige/etniske sprog.

Esperanto er et “international auxiliary language” (dvs. et internationalt “hjælpesprog”) der blev opfundet med intentionen om at give hele verden et sekundært sprog alle nemt ville kunne lære. Med esperanto som lingua franca skulle det vel ikke kunne være så svært at skabe fred og forståelse, på tværs af landegrænser.

I dag har ca. 1.000 mennesker esperanto som deres modersmål.

10.000 taler det flydende

100.000 kan bruge det aktivt

1.000.000 kan passivt forstå meget.

10.000.000 har studeret det til en vis grad på et tidspunkt.

Jævnt løse tal :S men det var det eneste Wikipidia oplyser. Til højre kan I se koncentrationen af folk der kan tale esperanto i verden.

Sproget blev set på med stor skepsis og endda som en trussel af mange totalitære stater. Nazityskland og Soviet Unionen (under Joseph Stalin) gik endda så langt som at se det som en stor konspiration. Zamenhof var jøde, og derfor var det jo indlysende at alle jøder ville bruge sproget globalt, så snart de havde overtaget verdensherredømmet, som A. Hitler nævnede det i Mein Kampf. Esperantister blev dræbt og sendt i koncentrationslejre under anden verdenskrig, med Zamenhofs familie specielt udpeget til henrettelse.

Esperanto er ikke det eneste plansprog i verden. Et af de mere kendte er volapük (ja, “Det er ren volapyk” er ikke bare noget man siger :D ). Volapük blev opfundet 1879-1880 af Johann Martin Schleyer som var en romersk katolsk præst fra Baden i Tyskland.

Enjoy :)

Tags: , , , , , ,