Google Chrome – Ude Nu !

…og jeg skriver det her indlæg igennem det. :)

Google Chrome er en helt ny internet browser.

Citat fra Newz.dk:

 

I går annoncerede Google, at de er i gang med at udvikle Google Chrome, Googles egen open source-browser. Browseren vil være baseret på WebKit, som også er grundlaget for Safari.

Tirsdag d. 2 september vil den første beta blive frigivet, først til Windows, men en version til Mac og Linux er under udvikling.

Af funktioner vil der være “beskyttede” tabs, som vil forhindre tabs i at crashe hinanden, beskyttelse fra ondsindede sider og en Javascript virtuel maskine kaldet V8. V8 er udviklet af Lars Bak, der i dag er leder af Googles udviklingsteam i Århus. Han har en omfattende baggrund som udvikler af objekt-orienterede virtuelle maskiner gennem 18 år og har blandt andet været højt placeret i Sun Microsystems Java-afdeling. V8 er langt hurtigere og langt bedre egnet til tungere opgaver, end hvad hidtil kendt teknologi har kunnet præstere.

Internet Explorer 8 er blevet kendt for dens nye InPrivate-funktion, som gør, at der ikke gemmes historik eller cookies på computeren. Chrome vil have en funktion magen til.

Google har lidt utraditionelt valgt at lave annonceringen som en tegneserie.

Her har jeg så valgt at smide 3 skønne sider. De fortæller om tre af de ting som jeg sætter mest pris på.

Først har vi at alle tabs har hver sin proces i systemet. Hvilket på lægmandstale vil sige at i stedet for at hele browseren crasher, så er det kun fanebladet (tab’en).

For det andet har vi layoutet i browseren. Kun tabs helt helt øverst i vinduet (på linie med X (sluk), minimér etc. etc.) Så bliver pladsen brugt optimalt. Herunder har vi så en adressebar og alle andre knapper. Og derefter: Nada. Ikke engang en bundlinie. Den kommer kun når siden loader, derefter forsvinder den igen. FANTASTISK.

Tredje og sidst er der startsiden og “incognito”. Startsiden tager automatisk dine mest besøgte sider og placerer som 9 praktiske links. Til højre for er dine mest brugte søgninger, dine seneste bogmærker og til sidste hvad dine seneste tabs indeholdte. TOTALT nice :D

Incognito ≈ skjult. Hvis du åbner et incognito-vindue, så bliver de sider du besøger ikke gemt i historikken (genialt hvis man sidder og kigger efter gaver til kæresten / porno / whatever.. ), den gemmer ikke hvad du har søgt efter, den gemmer kort sagt: intet. Bortset, selvfølgelig, fra de filer du henter ned. De ligger der stadigvæk når du har lukket vinduet.

 

SWEEEET :D :) Og til sidst er der et screenshot fra min egen skærm (nedskaleret til 800*640).

  

Så.. Helt kort sagt..

Så vidt jeg forstår: Den hurtigste, mest stabile og mest sikre browser – to date.

Men vær klar over at det kun er Beta’en der er ude nu. Men har endnu ikke selv stødt på problemer :)
Enjoy. :D

Tags: , , , ,